Saxofonen er fremstilllet i 1979, hvor alt og tenor var skiftet til Mrk.VII. I sopran og baryton fortsatte Selmer fabrikken Mrk.VI serien frem til 1981, hvor hele produktionen fortsatte i Super Action 80.
Mrk.VI sopranerne deler sig hovedsageligt i 2 grupper og forskellige konstruktioner; før og efter 1960 ca.
Ergonomisk er de nogenlunde ens, men mekanisk og intonationsmæssigt er der store forskelle. Den mest synlige forskel er den dobbelte C# mekanik på den seneste og største produktion. På den tidlige model kunne en enkelt C# mekanik gøre det.
Jeg har, i forbindelse med hovereparationen af saxofonen, lagt en intonationsring i F# tonehul (bill.8), fordi tonen G ellers ville stemme 15 – 20% for højt. Læg mærke til tonehullernes forskellige udseende, som udover ringen skyldes at nogle er planfræste, mens et enkelt venter på at blive det.
Mekanikken var ikke slidt særligt meget, men selve hovedrøret havde nogle ridser og buler, hvor ridserne stadig er synlige.
Saxofonen spiller godt og tonerækken er egal fra top til bund.
Sælges med Selmer etui og et års ubegrænset adgang til gratis eftersyn.